Til den traditionelle sproglige mangfoldighed hører dansk, tysk, sønderjysk, plattysk og frisisk. I Sønderjylland tales både rigsdansk og sønderjysk, enten en af de søn­derjyske dialekter eller et sønderjysk regionalsprog. Og her er tysk et min­dre­tals­sprog. Det omfatter højtysk og nordslesvigtysk, som er tysk påvirket af dansk.

I den nordligste del af Slesvig-Holsten er mangfoldigheden større. Her tales både høj­tysk og det regionale sprog plattysk. Dertil kommer sønderjysk, som er græn­se­re­gi­o­nens oprindelige dialekt. Dansk er desuden et mindretalssprog. Det omfatter rigs­dansk og sydslesvigsk, som er dansk påvirket af tysk. På vestkysten og øerne ta­ler friserne nordfrisisk. Dette sprog består i dag af 9 dialekter.

I Europarådets Sprogpagt er dansk, tysk og nordfrisisk anerkendt som mindre­tals­sprog og plattysk som et regionalt sprog. Derfor behøver mindretalssprogene ikke at være modersmålet. De fleste tilegner sig dansk og tysk i det danske og det tyske min­dretals børnehaver og skoler. Friserne har enkelte børnehaver og en skole, hvor nordfrisisk bliver brugt. Ellers er det et valgfag i skolerne. Plattysk er derimod kun et em­ne i skolernes undervisning.