Sammen med dr. Jörg Garbrecht fra Ada og Emil Nolde fondet blev en farvestrålende informationstavle på grænseruten over maleren Emil Nolde afsløret. Med en interessant tekst samt et billede, henviser tavlen til det kun få hundrede meter mod syd beliggende Nolde Museum.
Efter at statssekretær Wiedemann åbnede ruten midt på den dansk-tyske grænse, trodsede ca. 50 cyklister vejret og begav sig ud på en herlig cykeltur langs grænseruten over Møgeltønder og Aventoft.
Vi takker event-sponsorer: Flensborgs (cykel-)rejsearrangør Neubauer Reisen (www.neubauer-reisen.de) for den meget fine cykel- og bustransport til indvielsen og Feriegården Hohenwarte (www.hohenwarte.dk) for den flotte præmie til vores quiz om grænsens historie: et spændende weekendophold på Marskens Bondegårdsferie Hohenwarte ved Højer Sluse.
En særlig tak til Ada og Emil Nolde fondet (www.nolde-stiftung.de) for den kunstneriske tildækning af Noldetavlen og for den usædvanlige tilladelse til at måtte gengive tryk af Noldemalerier på vores informationstavler.
Åbningsturen fra Flensborg Havnespids den 22. Maj
Efter en velkomsttale ved Flensborgs viceborgmester Dr. Rainer Heinz, begav næsten 70 cyklister sig, i rigtigt fint vejr, ud på den ca. 24 km lange tur ad grænseruten til Handewitt. Styrket af ærtesuppe på Handewitt Kro, valgte cyklisterne på tilbageturen til Flensborg, at køre ad vidt forskellige veje – alt afhængig af energi.