For 250 år siden var dette område præget af hedearealer og moser. I årene 1761-1765 lok­kede Kong Frederik V kolonister fra Würtemberg, Hessen og Pfalz til dette øde og tyndtbefolkede område, for at få dem til at opdyrke jorden. Man lovede dem et stykke jord, et hus og yderligere statsstøtte. Med heste­vogne varede denne besværlige rejse syv uger, og tilsvarende stor var skuffelsen ved ankomsten: Man havde undladt at fortælle nybyg­ger­ne, at de kun ville forefinde ufrugtbar jord.

Nogle vendte da også straks om. Ville man holde på de nye kolonister, måtte man hurtigt tilbyde dem yderligere goder: De fik derfor hver tilbudt 40 ha jord, et hus med inventar, brænde, plov, harve, såsæd, dyr og penge til indkøb af foder. Endvidere fik de 20 års skattefrihed samt gratis me­dicin og lægebesøg, og endelig blev de også fritaget for mili­tær­tje­nes­te. Til gengæld forpligtede de sig til at blive i 20 år for at opdyrke jorden. Dette overbeviste de fleste, og på denne måde opstod kolonier som i Sofiedal.

Efter tekster af Bruno Bohnert og Heimatverein Schleswigsche Geest, Arbeitsgemeinschaft Heide und Moorkolonisation, såvel som fra sognens kronik.